Ved kommunalreformen fik kommunerne i 2007 en række nye opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme, men ikke mindst blev kommunerne nu også økonomisk ansvarlige for egne bor­geres forbrug af sundhedsydelser. Denne omlægning var en kulmination af en række omlæg­ninger, hvor de første ”spor” blev lagt af det såkaldte 100 dages udvalg i 2002 og kulminerede med struk­turreformen i 2007.

Der er nu gået næsten tre år siden strukturreformen. Hvordan har kommunerne så løftet denne op­gave. Har kommunerne påtaget sig denne opgave eller betragtes de som et irriterende element af Regionerne og deres sygehuse? Hvor kan kommunerne blive endnu bedre? Kan man isoleret set betragte medfinansieringen som en gulerod til at investere i forebyggelse eller skal der helt andre metoder til i kommunerne.

I den forbindelse vil det også være naturligt at se på om den af Folketinget vedtagne finansierings­model er hensigtsmæssig. I Økonomiaftalen for 2009 blev det aftalt, at der nedsættes et udvalg, der skal vurdere mulighederne for at styrke det generelle kommunale incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinansiering.  Arbejdet i dette udvalg afsluttes i foråret 2009.

Professor Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet, har været tæt involveret i de strukturovervejelser, der som bekendt endte med strukturreformen, og vil i sit indlæg fokusere på hvordan det så er gået siden strukturreformen og hvilket fremtidsscenarie ses for den nuværende finansieringsmodel.

I Finland har man valgt en anden opbygning af sundhedsvæsenet, hvor det er kommuner eller en sammenslutning af kommuner driver sundhedscentre ligesom kommunerne via sammenslutninger driver landets 71 sygehuse, hvor fem er universitetshospitaler. Director Jussi Merikallio fra Social Welfare & Health Care fra Association of Finnish Local and Regional Authorities vil give et indblik i den model som er valgt i Finland.

Oplægget forventes afholdt på engelsk.